Forudsætningen for den gode skole
Denne bog giver et kort indblik i kampen om lærerprofessionens indflydelse gennem 150 år med fokus på de seneste 30 års udvikling i folkeskolen.
De politiske omvæltninger, som skolen de seneste 30 år har været udsat for, giver et vigtigt indblik i den transformation, der er sket af det danske velfærdssamfund. Dermed kan historien også have almen interesse.
Bogen henvender sig til lærere og lærerstuderende, DLF-kredse, tillidsrepræsentanter og undervisere på læreruddannelsen, men lige så meget til andre med interesse for samfundets udvikling.
Bagest i bogen findes Lærernes professionsideal fra 2002.
Vores idé med Forlaget FJORDAGER er at udgive interessante bøger, der kan bidrage med viden om uddannelse, pædagogik og dannelse - og stimulere til kritisk debat herom. Bøger fra Forlaget FJORDAGER kan købes her gennem boghandleren. Forlaget er personligt ejet af Lissen Møller og Erik Schmidt, og det bærer det præg af. Der er således under OPINION personlige kommentarer om skole og uddannelse i Danmark, og du vil også kunne få de seneste lokale Agedrup-nyheder gennem lokalbladet AGEDRUP RUNDT, som Erik er redaktør for. Under GALLERI fortælles der små billedhistorier af forlagets redaktør og hoffotograf.
Kloden er et garnnøgle af forbindelser. Verden er dybt sammenvævet i tid og rum. De politiske beslutninger, vi tager i dag, har konsekvenser for generationer langt ud i fremtiden, for mennesker i andre lande og for den biosfære, som vi uløseligt er forbundet med.
Men disse tre interessegrupper – fremtiden, verden og livet på Jorden – har ingen stemmer i vores nuværende politiske system. I Danmark eller i andre lande. Og det kan ifølge forfatteren ses på beslutningerne.
Grundloven blev skrevet i 1848, og det demokratiske system har ikke ændret sig meget siden da. Men det har verden. Derfor må demokratiet ifølge ham udvikles, så det matcher den forbundne virkelighed, vi lever i. For vi ved, siger han, at finanskriser og pandemier vil ramme os. Vi ved, at vi er på vej ind i et klimakaos, at arter uddør som aldrig før, og at vi stadig har omkring en milliard mennesker, som går sultne i seng. Vi ved, at det er uholdbart, og at de eksisterende systemer ikke kan magte situationen. Men hvad skal vi sætte i stedet?
Jakob Jespersen
Niels Chr. Sauer
Thomas Aastrup Rømer
Thune Holm
Anne-Sofie Aabenhus,
Mette Berndsen,
Mie Keinicke Hansen,
John Rydahl og
Peter Green Sørensen
Skolereformen i 2013 får ofte hele skylden for folkeskolens massive problemer, men den kom ikke ud af det blå, skriver Niels Chr. Sauer.
Den var kulminationen på mere end 30 års afmontering af skolens forankring i lærerstanden til fordel for en topstyret virksomhed, der har vist sig at have svært ved at løfte sin opgave som den vigtigste, samfundsbærende institution.
Skolens fælles oplevelseskultur fortrænges ifølge ham af en individuel præstationskultur med fokus på måleligt output og åndelig forarmelse og mistrivsel til følge.
Niels Chr. Sauer beskriver folkeskolen indefra. Det kan han gøre i kraft af sin tilstedeværelse som lærer i folkeskolen fra 1975-2016 og som medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse i to perioder, senest 2008-16.
Hans iagttagelser af skolepolitik og pædagogik – især siden begyndelsen af 1990’erne – sættes i perspektiv af skolepolitiske begivenheder og personlige oplevelser.
Sauers beretning har karakter af vidnesbyrd og rummer en opfordring til medborgerne, men også konkrete bud på nødvendige opgaveløsninger og overraskende pointer, der peger fremad mod en mere fri, åben og lystbetonet skole.
Han peger desuden på tre felter, der har affødt nogle af de lykkeligste stunder i hans eget lærerliv.
I SKOLEREFORMENS KØLVAND handler om årene efter skolereformen fra 2014 og frem til 2020. Thomas Aastrup Rømer er én af tidens skarpeste iagttagere og kritikere af pædagogik og uddannelse. Nærværende bog er en beretning, en form for vidnesbyrd fra pædagogikkens kampplads. Det er så vidt vides den første fremstilling, der omhandler skolepolitik i denne periode.
Der er tale om en storslået og dramatisk beretning, hvori pædagogikkens lag og stemmer væver og genvæver samfundets mest grundlæggende strid, mens politikere, organisationer og ideologier kommer og går ind og ud af teksten. Rømer undersøger det pædagogiske og kritiske momentum, som udviklede sig i forbindelse med Merete Riisagers tid som undervisningsminister fra november 2016 til juni 2019, da reformen blev “justeret”. Kampen mellem kritik og justering bølgede frem og tilbage.
I SKOLEREFORMENS KØLVAND indeholder også en grundig gennemgang af to spektakulære personsager, der optog sindene, og som hang sammen med justeringsdiskussionen, nemlig sagen om Keld Skovmands kraftfulde kritik af skolereformen, og Erik Schmidt-sagen, der handlede om ytrings- og åndsfrihed i folkeskolen.
Den kritiske skolepolitiske bevægelse toppede ifølge forfatteren i sensommeren 2018. Regeringens almene interesse for digitalisering og økonomisk vækst for- stærkedes samme efterår af en række begivenheder på forskningsfronten, herunder en øget interesse i OECD og digitalisering. Begrebsmæssige processer flyttede nogle fagligt set tomme humanistiske værdier til neuro- videnskab, globale curricula og psykologi, som igen knyttedes direkte til evidens og praksis.
Den nye situation, som den så ud i starten af 2020, bar præg af en politisk accept af skolereformens vilkår tilført en stærk interesse for økonomen James Heckmans arbejde med forholdet mellem lighed, sociale metoder og økonomisk afkast.
Med dette statistisk-økonomiske udgangspunkt kollapser det pædagogiske sprog ifølge Rømer i statistiske styringsformater.
Forlaget FJORDAGERs ambition er at udgive bøger, der kan stimulere debatten om uddannelse, pædagogik og dannelse. Bøgerne kan købes her: